Det kommer nok ikke bag på nogen, at Facebook er det største sociale medie i Danmark såvel som verden.
Da andre top aktører indenfor sociale medier og trends inden for disse tjenester kan med lethed findes ved hjælp af Google Insights, hvor der med lethed kan ses, hvad Googles brugere søger på i det hele taget. I grafen herunder ses søgningstendenserne i Danmark:
Finalen i amerikansk fodbold hedder ’Super Bowl’, og er den sportsbegivenhed, der bliver set af flest mennesker hver år, men det er ikke kun kampen folk foran fjernsynene rundt i de amerikanske hjem gerne vil se – reklamerne der bliver vist under kampen er berygtede.
Det er dog ikke alle virksomheder og organisationer, der har råd til at betale de USD 3 millioner et 30 sekunders reklamespot i år forventes at komme til at koste.
Sociale medier gør det dog muligt, at opnå endnu mere mediebevågenhed og word-of-mouth ved at få en reklame afvist i censuren, og dette sparer samtidig virksomheden for USD 3 millioner.
Jeg blev inspireret af en tweet fra @MarcusMunch til nedenstående afstemning. Tweet’en lyder således:
“Jeg føler mig nogle gange som den sidste non-YouTuber, non-grafiker, non-webperson, non-”celeb” på Twitter.”
Er Twitter stadig en first-mover tjeneste i Danmark, eller er det blevet mainstream at kvidre, hvis ja, blive det så nogensinde mainstream?
Du er altid velkommen til at uddybe dit svar under kommentar.
Opdatering 2012-03-10: Afstemningen er lukket, men du er velkommen til at smide en kommentar.
Jeg har selv ansvaret for de tanker, som er i dette indlæg, således kan @MarcusMunch ikke holdes ansvarlig for indholdet i dette indlæg eller denne blog.
Det er begrænset, hvor synlige danske erhvervsliv er i sociale medier, og specielt når det handler om at møde kunderne, der hvor de er.
Jeg har igennem den sidste tid faldet over en del indlæg, hvor der er masse argumenter for og imod, at virksomheder skal begive sig ud på de sociale mediers have, og hvordan de skal klædes på med redningsvest osv., inden de kan sendes ud på nyt farvand.
Dine kunder har allerede truffet deres valg – de er der ude lige nu, og fortæller andre om deres oplevelser med din virksomhed; så det er på tide at møde dine kunder, der hvor de er.
Idéen til dette indlæg blev født efter en Tweet fra @jpenti om web2.0 suicidemachine – en online service hvor der er mulighed, for at slette sine sociale medie profiler, som der er ekstra fokus på for tiden, da de er oppe at slås med Facebook.
Dette indlæg skal dog ikke handle om denne service eller hvorfor Facebook har stoppet deres service, men mere vores måde at agere online på, og de tendenser som ses.
For at finde ud af, om en socialt medie tjeneste er noget for noget, så kan man med fordel søge information om tjenesten først, men på et eller andet stadie er den eneste rigtigt måde, at gør det ved at tilmelde sig tjenesten. Hvis det så ikke er den rigtigt kanal til ens budskab, så kan profilen altid slettes.
Hvis det så er forkert eller ej, at slette de indlæg man har i forskellige tråde, eller om det går imod alt sociale medier står for er noget, der kræver sit helt eget indlæg på et andet tidspunkt.
En profil uden indehold er en ting, men hvorfor vil man slette en profil, hvis man har flere tusinde ‘venner’? Jeg hører selv ofte fra folk, at de hellere vil prioritere deres tid anderledes, og føler egentlig at sociale medier er spild af deres tid.
Jeg kan godt acceptere argumentet, at det er spild af tid, men kun fordi de ikke har været sig selv, da de tog sociale medier i brug.
Der er derimod en masse mennesker online, der lider af Second Life-syndromet, hvor man forsøger at være andet end sit ægte jeg; dette vil med tiden blive gennemskuet af andre, da man ikke kan lægge ægte passion i noget, der ikke er dig selv.
Ovenstående er som jeg ser det, meget typisk for min egen generation (1978), da man ikke havde helt klart for dig, hvad disse sociale netværk skulle bruges til, da de begyndte at poppe op.
Den eneste erfaring man havde fra tidligere var fra online spil, hvor hele pointen var, at man skulle være en anden person.
Facebook spillede dog efter helt andre regler, da det kom på banen, nu skulle man til at være sig selv og tage ansvar for sine holdninger og handlinger. Helt ærligt tror jeg, at folk har fået en bedre opførsel online, da de nu kan genkendes med billede og navn.
Der er nok nogle i min generation, som aldrig rigtigt kommer til at forstå mulighederne i sociale medier, hvilket er synd, når man ser hvad Twitter bare kan gøre for indsamlingen efter jordskælvet i #Haiti. Min lille test gave 120 opdatering pr. minut indeholdende ordet Haiti.
Den er noget der dog tyder på at den yngre generation, forstår at bruge disse medier, og bruger dem på både godt og ondt, og viser derfor et meget troværdigt billede af dem selv, og her er der også interesse for at opføre sig ordentligt, tænk nu hvis en potentiel kæreste skulle tilføjes på et tidspunkt.
Mit råd er at tage sociale medier til sig, det behøver ikke tage en masse tid, men skriv minimum en gang om dagen, hvad du tænker eller føler, der kan jo være nogen svarer noget fornuftigt – måske hvor du kan få den chokolade, du ikke kan finde mere selv – ses derude.
Jeg vil gerne takke @bottern for hans sparring om emnet, og dialog der har formet sig til en række indlæg i mit hovede.
Endnu en gang tak til @jpenti for hans tilfældige inspiration, hvilket er endnu et bevis på at sociale medier virker.
Jeg har selv ansvaret for de tanker, som er i dette indlæg, således kan @jpenti og @bottern ikke holdes ansvarlig for indholdet i dette indlæg eller denne blog.
Så har Google udgivet Nexus One, som på specifikationerne ligner en rigtig god telefon, og personlig kan jeg finde flere ting, som jeg savner i iPhonen, så som en ordentlig måde at arrangere billeder.
Nu er dette ikke en test af nogen telefon, men mine tanker på det bagland og tredje parts leverandører, der findes henholdsvis bag iPhone og Nexus One / Android. Hvis du er interesseret i en test / gennemgang af Nexus One vil jeg anbefale Engadget.
Min påstand er at iTunes er en afgørende brik for iPhonens dominans indenfor smartphone segmentet; selv kan jeg huske tiden, hvor man skulle finde sin musik på computeren, for så at overføre den til et program, som så først skulle ændre formatet, inden det til sidst blev lagt over på telefonen. Alt dette har iTunes gjort for brugerne fra starten, først med iPoden og nu med iPhonen. Det er klart at konkurrenterne er kommet efter, men der findes stadig ingen, som har det samme udvalg som Apple har i iTunes. Denne magt Apple har med iTunes viste sig nok bedst, da de fjernede kopibeskyttelsen fra musikken, hvilket ikke faldt i lige god jord ved alle producenter, men de blev nu hængende alligevel.
Selv om den danske sundhedssektor oftest får hakker i tuden i internationale undersøgelser, så lider vores sundsheds-IT bestemt ikke samme skæbne, men omtales derimod meget positivt internationalt.
Der er også noget som tyder på, at der er rig mulighed for at lave masse af IT indenfor den danske sundhedssektor, så meget at det samme bliver lavet flere gange.
For nogle dage siden hentede jeg Kindle til min iPhone via iTunes, efter at have læst i en pressemeddelse, at Amazon gjorde Kindle applikationen tilgænglig i 60 lande.
Tilbage i oktober blev det muligt, at købe Kindle udenfor USA. En nyhed som jeg selv havde set frem til, og havde egentlig troet, at det samme ville gælde for iPhone versionen, men dette var desværre ikke tilfældet.
Dette er som sagt muligt nu, hvor Kindle applikationen kan hentes via iTunes.
Personligt syntes jeg, at Kindle er en af de mest vellykkede e-læsere til iPhone, men det mest spændende ved Kindle er selvfølgelig, at der kan købes bøger fra Amazon direkte fra ens iPhone.
Hvis man ikke er helt sikker på, om man kan læse en bog på sin iPhone, så er der mulighed for at hente gratis kapitler af bøger.
Find mig her:Facebook LinkedIn Plaxo SlideShare Twitter
